Øen midt i verden

“For mig har sommer og Drejø altid været to sider af samme sag. Jeg har hele mit liv tilbragt mine somre på Drejø – derfor så har Drejøs sommerlandskab altid været bagtæppet for min barndoms sommerferier. Om det så var at fange frøer med min bror i det vilde, grønne krat nær Nørresø, gå op i fugletårnet, hvor man som barn kunne stille sig op på den lille kasse og kigge ud over søen, der omringede sin fuglebestand af siv og marker, og længere ude havet, og længere endnu Fyn, der altid i min barndoms erindring ligger tåget og højt, som en hel lille bjergkæde. Eller køre i sæbekassebil, trukket af min far op ad Husmandsvej med alle de små huse og haver, og det gamle træ, hvor nogen havde lagt en troldefigur, som jeg bag brændenælder, der hvert år voksede over hovedet på mig kunne ane, hvis min far løftede mig! Op til byen og købmanden for at få is og videre endnu ned til Bækskilde, hvor vi gik ad vejen mellem de to marker, én med græs og kløver, én med højt grøngult korn, og til sidst over diget, hvor lyden af bølger, der før var dæmpet pludselig kom imod os, 
og hvor det lyse sand lå klar til leg.”