Caroline er initiativtager og forperson for Drejø Musikdage. Hendes familie har haft tilknytning til øen i flere generationer, og hun er derfor kommet der hele sit liv. Hun spiller bratsch og har en bachelor fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor hun nu også tager sin kandidat.
Freja er medarrangør og kasserer for Drejø Musikdage. Hun elsker det sydfynske øhav og har selv sommerhus på Strynø. Freja spiller obo og er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og videreuddanner sig pt. ved Norges Musikkhøgskole.
Jonas er ansvarlig for alle festivalens sociale medier og festivalens faste cellist. Han er Carolines bror, og derfor er også han vokset op med at komme på Drejø. Jonas går på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Giuly er Drejø Musikdages faste violinist, humørspreder og uofficielle fotograf. Hun går ligesom Jonas og Caroline og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Barbara er Drejø Musikdages huskunstner. Hun står bag hele Drejø Musikdages visuelle udtryk og har lavet plakater til festivalen både i 2023 og 2024, samt vores flotte logo. Hun har også lavet den hjemmeside, du netop nu befinder dig på. Barbara er uddannet fra HEAR (Haute école des arts du Rhin) i Strasbourg.
Helle og Allan er bestyrelsesmedlemmer i foreningen Drejø Musikdage. De er desuden engagerede i Drejø Beboerforening og er med til at skabe det tætte samarbejde med lokalsamfundet som Drejø Musikdage afhænger af.
Som enhver anden festival er Drejø Musikdage helt afhængig af lokale ildsjæle samt venner og familie, der tropper op og tager en opvask, deler programmer ud og laver mad til musikerne. Er du interesseret i at blive frivillig på Drejø Musikdage og dermed blive en del af vores skønne team, så kontakt os endelig.
Beboerforeningen er Drejø Musikdages tætteste samarbejdspartner. Den består af lokale fra øen, der ønsker lidt fut i fejemøget på en ellers stille ø. Drejø Beboerforening er uundværlige i vores arbejde, da de forstår Drejø ud og ind og derfor kan hjælpe os med at skabe en festival, der også kommer de lokale til gode.